Således ophører Totem og Victoria med at være en enkelt form og manifesteres i flere udtryk, uden at miste deres essens. Hver variation uddyber et forskelligt aspekt af den samme kraft: nogle gange mere jordnær og ældgammel, andre gange mere stille og moderne. Terracotta bringer os tættere på den levende jord, varmen fra det nyfødte ler; sort og elfenben fører os til feltet af det hellige minimalistiske, kontemplation og galleriet.
I alle fortolkninger forbliver symbolet styrende rummet med den samme intention: at organisere, beskytte, balancere og lede. Formerne ændrer sig, energien forbliver. Victoria-totemet afslører i sin alsidighed, at ægte styrke ikke behøver at være stiv: den kan transformere uden at fragmentere, uddybe uden at miste sig selv, blomstre i stilhed i hver ny form.
